Eksperter I Formidling (1)

10.30 - 11.30 - Hvad kommer AI til at betyde for fremtidens landbrug

Præsenteret af: Teknologisk Institut

Deltagere: Dennis Weigelt Pedersen, konsulent fra ICOEL, Michael Jensen, driftsleder fra Frijsenborg, Karen Margrethe Balle, Branch Manager Poultry fra Scio+, Simon Binderup Johansen, Director hos SKOV A/S, Simon Aagaard Enni, konsulent fra Teknologisk Institut.

Moderator: Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer.

Beskrivelse: Med den stigende befolkning og behovet for mere bæredygtig produktion vil AIs rolle i fremtidens landbrug være afgørende. Men spørgsmålet er, hvordan det skal foregå. Det kræver store investeringer at indsamle data og lave kunstig intelligens ud fra disse, som er en hæmsko i forhold til at mindre bedrifter kan få gavn af teknologien. Betyder det, at fremtidens landbrug skal være centraliseret omkring precision farming på få store bedrifter, eller skal det foregå med fælles initiativer og data sharing på tværs af mindre landbrug? Teknologisk Institut inviterer til debat om, hvordan AI kan og bør forme fremtidens landbrug i Danmark.

1

12.30 - 13.15 - Debat om økologiens udvikling og fremtid

Deltagere: Administrerende Direktør, Helle Borup Friberg, Økologisk Landsforening.
Director, Head of Arla Brands and Sustainability, Anne Kjeldsen, Arla Foods
Purchasing Director Food/GF Ware, Khalil J. Taleb, Lidl Danmark

Moderator: Chefkonsulent, Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer

Beskrivelse: Økologien har igennem de seneste 10 år oplevet en kraftig vækst både i detail og food service, og Danmark er i dag verdensmester i økologi. Men inflation og stigende råvarepriser har presset salget. Samtidig har det stigende behov for at levere løsninger på verdens bæredygtighedskriser stillet nye krav til såvel økologiens udvikling som fortælling. Så hvilken rolle skal økologien spille i fremtiden? Hør bud på dette fra både Økologisk Landsforening samt repræsentanter fra detail og producentleddet, når Anders Søgaard fra Landbrug & Fødevarer inviterer til debat om økologiens udvikling og fremtid.

2

13.45-14.30 - Tag kontrol over dit klimaaftryk

Præsenteret af: Klimachef, Peter Langborg Wejse, SEGES Innovation

Beskrivelse: Har du nogensinde spekuleret over, hvordan forbrugernes klimaaftryk ser ud? Og hvor svært det egentlig er at rykke på? Peter Langborg Wejse dykker ned i disse spørgsmål og tager et nærmere kig på den igangværende udvikling mod bæredygtighed inden for fødevareproduktionen. 

Debatoplægget undersøger, hvordan aftrykket ser ud på forskellige fødevarer og identificerer, hvor skoen trykker hårdest. Peter Langborg Wejse vil præsentere Life Cycle Assessment (LCA) som et værdifuldt værktøj til at identificere de vigtigste trin i produktionen. Desuden vil oplægget udforske teknologier, der kan være gamechangere i den fremtidige fødevareproduktion.

Søren Bisp

15.00 - 15.45 - Kom tættere på fremtiden

Præsenteret af: Chefkonsulent Søren Bisp, Future Farming, SEGES Innovation

Beskrivelse: Klimapositiv mælkeproduktion, den regenerative bondegård og måske endda biobaserede cykler...Mange lægger strategier og investerer for den næste salgssucces, det store gennembrud og den afgørende innovation. Og står man med et velunderbygget proof of impact, der siger BÆREDYGTIGT!, så åbner det døre.

SEGES Innovation følger med i, hvad der opstår af forventninger til fremtidens landbrugsbaserede produkter – forventninger, som SEGES Innovation ambitiøst arbejder for at indfri med løsninger, der kan bringe os lidt tættere på fremtiden. I dagens debatoplæg deler Søren Bisp observationer og udviklingsveje.