Rising Stars
I området Rising Stars kan du møde fremtidens innovative løsninger indenfor bæredygtig udvikling i hele værdikæden. Virksomhederne viser deres idéer og produktløsninger frem. Lad dig inspirere af de spændende showcases, og stem på din favorit. Vi kårer dagens Rising Star med flest stemmer.
Kl. 10.00-15.00: Området er åbent, og du kan møde virksomhederne ved deres stande.
Kl. 14.00: Pitch og kåring af vinderen af Rising Star.
Rising Stars er et område af Food, Trends & Sustainability, der er dedikeret til at fejre nye innovative produkter og produktionsmetoder. Området er arrangeret af Food & Bio Cluster Denmark
Virksomhederne, du vil møde til Rising Stars, er:
Akson Robotics
Akson Robotics er et dansk startup, der står bag den digitale AI platform 'CropUp'. CropUp er et værktøj til landmænd, planteavlskonsulenter og dronepiloter, der automatisk med avanceret AI kan kortlægge ukrudt, afgrøde og jord fra drone-billeder. Kortlægningerne kan bruges til at generere fleksible sprøjtekort, som passer til de forskellige terminaler, og som kan bruges til spot-sprøjtning. På den måde kan landmænd reducere deres kemi-forbrug med op til 90%.
Akson RoboticsFarm to Plate
Med en dyb forståelse for de udfordringer, som landmænd, fødevareproducenter, distributører og detailhandlere står overfor, samt vigtigheden af regeringsstøtte, forbrugernes behov og teknologiens afgørende rolle, er Farm to Plate dedikerede til at fremme positive forandringer i hele fødevare- forsyningskæden. Gennem deres banebrydende løsninger styrker de landmænd og andre interessenter i fødevareforsyningskæden, fremmer bæredygtighed, sikrer fødevare- sikkerhed og forbedrer gennemsigtighed og sporbarhed.
Farm to PlateLyras
Lyras A/S er en dansk virksomhed, der har udviklet en metode til at behandle flydende produkter og uskadeliggøre skadelig mikrobiologi ved hjælp af UV-lys. Teknologien, kendt som raslysering, kan anvendes som alternativ til både pasteurisering og mikrofiltrering i adskillige processer. I alle disse processer kan den bidrage til at reducere energiforbruget med mellem 60-90% og vandforbruget med 60-80%, samtidig med at den ikke påvirker proteiner og næringsstoffer negativt. Deres overordnede mål er at hjælpe fødevareindustrien til at spare mere end 1 million ton CO2 inden 2030.
Comferm
Comferm BioCirculation er en kontrolleret proces, der behandler organiske affaldsstrømme ved at nedbryde dem til deres oprindelige substans via kompostering og sofistikerede luft- og væskebehandling uden tab af næringsstoffer eller brug af tilsætningsstoffer.
Conferm
Gustolingo
Udfordringen for fødevareproducenter og produktudviklere, som vil afsætte bæredygtige produkter, er, at kundernes smag og behag er tilsvarende produkterne under voldsom forandring. I en sådan markedssituation er kvalificeret, lærerig og kundeinvolverende produktudvikling og -test det oplagte valg.
Gustolingo tilbyder sig som et brugervenligt, ultrahurtigt, folkeligt og databaseret sensorisk/gastronomisk test- og læringsværktøj, som kan tilpasses ethvert fødevareprodukt, ethvert kundesegment og enhver smagssituation.