Forberedelse til kontakt med virksomheder

Følgende steps vil hjælpe dig til at blive godt forberedt til kontakt med virksomheder:

 

1. Opdater dit CV
Sørg for at dit CV er opdateret, så det er klar til at sende ud til relevante virksomheder efter Career Day. Der findes et væld af gode skabeloner på nettet, hvis du er i tvivl om, hvordan et godt CV er bygget op

2. Opdater din LinkedIn
Sørg for at din LinkedIn profil er opdateret, så du kan linke op med de personer, du taler med til Career Day. Det er en nem måde at udvide netværket på. Det betyder ikke noget, hvor aktiv du er på LinkedIn – det vigtigste er, at du har skrevet en relevant ’Om’ tekst og at du har beskrevet uddannelse, erhvervserfaring og hvad der ellers er relevant.

3. Lav en elevatortale
Forbered dig på hvordan du bedst præsenterer dine interesser og kompetencer. Øv dig i at sige det højt på en måde, så også udenforstående forstår, hvad du laver og interesserer dig for.

4. Forbered dine styrker
Det er altid godt at være bevidst om, hvad man er særligt god til og hvor ens styrker er. Er det svært at finde ud af, så tænk over, hvad du laver, som giver dig energi og som du synes er sjovt. Det hænger ofte sammen med, hvad man også er god til.